Psa 16 | DaOT1871NT1907 | STEP | Af David; et „gyldent Smykke‟. Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.

Psalms 16

David udtaler sin Glæde over den herlige Lod, han har i Herren, 1-7; og priser Herren for Frelse fra Døden og for Vished om et evigt Liv, 8-11. (Psalmen er i N. T. anvendt paa Kristus. Ap. G. 2, 25. 13, 53.)

1 Af David; et „gyldent Smykke‟. ^{▼▼Hebr. Miktam: rimeligvis et musikalsk Kunstudtryk.} Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.

2 Du ^{▼▼d. e. min Sjæl.} sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig; 3 i Samfund med de hellige, som ere i Landet, og de herlige, til hvilke al min Lyst er. 4 Mange skulle deres Smerter blive, som haste efter en anden; jeg vil ikke udgyde deres Drikofre af Blod og ikke tage deres Navne paa mine Læber. 5 Herren er min Arvs Del og mit Bæger; du er den, som opholder min Lod. 6 Snorene faldt mig paa de liflige Steder, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig. 7 Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer paaminde mig om Nætterne.

8 Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes. 9 Derfor glæder mit Hjerte ^{▼▼min Sjæl.} sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kød skal bo tryggelig. 10 Thi du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget; du skal ikke lade din hellige se Forraadnelse. 11 Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.